Lidt om BMJ...

I 1982 opstartede Jens Ole Bach, Preben Munck og Henning Jensen BMJ Maskinfabrik. De første 10 år af virksomhedens eksistens, foregik i de tre ejeres fritid. I begyndelsen producerede de hardyskiver til eksempelvis grusgrav-maskiner. Senere begyndte man at fremstille aksler og andre drejeemner, på indkøbte revolver- og automat-drejebænke. Efter nogle år med drejebænkene, besluttede man at investere i virksomhedens første CNC-maskine hvilket medførte, at der kunne fremstilles emner med finere former og tolerancer end tidligere.

I 1992 blev der bygget en maskine til fremstilling af rør-delen af en hængende stumtjener. Emner fra denne produktion resulterede i alvorlig pladsmangel, så fabrikken måtte flytte fra sin hidtidige adresse på et nedlagt landbrug i Højslev, til større bygninger i Stoholm, hvor virksomheden stadig er beliggende den dag i dag. Det der før var fritidsbeskæftigelse, blev nu til et fuldtidsjob, og man arbejdede målrettet på at opbygge en seriøs underleverandør-virksomhed, specielt inden for spåntagning. Der blev indkøbt flere CNC-maskiner, til at afløse de gamle automater, som efterhånden var utidssvarende.

I 1996 valgte BMJ´s grundlæggere imidlertid at afhænde virksomheden til Poul Pinholt, som kort forinden var uddannet som maskiningeniør. Han førte og føre med god hjælp fra Jens Ole Bach, som valgte at fortsætte som ansat, firmaet videre. Stadig med ting som leveringssikkerhed, kvalitet og fleksibilitet i højsædet. Virksomheden producere utallige og forskelligartede opgaver. Her kan nævnes fra plastbearbejdning til det sejeste værktøjsstål eller fra et simpelt drejet emne til mere komplicerede produkter, som omhandler både drejning, fræsning og svejsning. BMJ har gennem årene været involveret i mange udviklingsprojekter og fremstillet prototyper til mange forskellige formål.

I 2000 købte BMJ Maskinfabrik en specialproduktion af søfiltre af Bergla Maskinfabrik i Brønderslev. En produktion, som af størrelse og art passede godt til firmaets ønske om at udvikle sig bredt. Nu råder BMJ også over et CNC styret flamme/plasmaskæreanlæg, pladevalser, stor vertikal drejebænk og en udvidet svejseafdeling. Dette er efter en lidt turbulent start nu også blevet en effektiv enhed, som koncentrerer sig om at betjene de nordeuropæiske værfter og skibsredere.

I 2002 bygges en 500 m² hal for at give mere plads til produktion.
Nu sættes alle kræfter ind på at forbedre og udvide spåntagnings-området.
I 2003 købes den første 4-aksede CNC-drejebænk Okuma LC20.
I 2004 købes endnu en Victor V-turn 26
I 2005 købes en Okuma LWT 300 drejebænk, den udemærker sig ved at kunne køre selv forholdsvis store emner automatisk .
I 2006 købes YCM firmaets første " velfungerende CNC-fræser" et område hvor BMJ ikke tidligere har opereret.
I 2007 fortages BMJ´s hidtil største maskin investering, en Okuma Mac Turn 350. En 9-akset CNC-maskine med alt man kan forestille sig af drejekapacitet og fræsekapacitet i en maskine. I samme år købes endnu en CNC-fræser, en Okuma MA 45 til aflastning af den i perioder hårdt pressede YCM-fræser.
I 2008 købes en Okuma CNC fræser med pallette veksler.

Der er i dag 10 mand ansat hos BMJ Maskinfabrik, alle meget kvalificerede på hver deres område.

 

Webdesign: MediaConnect ApS